VAGNER/LUNDBY-JÆGER DUO


Aleksandra Vagner og Bo Lundby-Jæger stødte for første gang ind i hinanden på den Fynske Opera for snart tyve år siden, Bo som repetitør og dirigent, og Aleksandra som nyuddannet sanger fra Opera-Akademiet. De fandt straks tonen, og siden har deres musikalske veje jævnligt krydset hinanden.

Efter en række år hvor arbejdssituationer og udenlandsophold satte en midlertidig stopper for deres samarbejde, har de to musikere nu igen fundet hinanden, og arbejder sammen på daglig basis.

De har en fælles forståelse for at sætte musikken i fokus. Deres brændende ønske om at formidle og gøre værkerne forståelige og meningsfulde for tilskueren, kommer til udtryk ved deres koncerter, både gennem musikken og gennem deres uformelle kontakt med publikum.

Aleksandra om Bo Lundby-Jæger


"Læser man Bos CV, kan man ikke lade være med at blive imponeret. Her er en mand som, gennem de sidste mange år, har været tilknyttet nogle af Danmarks fornemste kulturinstitutioner, og har arbejdet som udøvende musiker og dirigent gennem mange år. Jeg vil dog vove at påstå, at Bos store passion er at komponere. I 2002-2004 modtog han Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat som komponist, og siden da er der kommet mange lækre værker fra Bo Lundby-Jæger. 

At dykke ind i musikkens verden med Bo er en fest, hver gang. Hans evne til at få hver eneste tone til at være levende og give mening er sublim. Der er aldrig noget, der må være ligegyldig. Måske er det kombinationen mellem at være en ekvilibristisk pianist og en passioneret komponist der kommer til udtryk her? Jeg nyder i hvertfald samarbejdet i fulde drag."


Mere om Bo på www.bolundbyjaeger.com


Bo om Aleksandra Vagner


"Aleksandra er en ægte, autentisk musiker. At arbejde sammen med hende er en konstant fryd og  positiv udfordring. Aleksandra er med sit uhøjtidelige væsen med til at skabe varme og glæde i koncerten. Hun formidler med lethed de sange hun synger på en inspirerende og vedkommende facon.

Aleksandra har, med sin smukke, ubesværede stemme, 

publikum i sin magt fra start til slut. Hun bevæger sig sikkert rundt i mange genrer, og giver hver sang sit eget præg. Det er tydeligt, at hun altid forsøger at finde ind til kærnen i et værk, om det så er højromantisk opera, musical, nordisk folkemusik eller franske lette chansons.

Aleksandra er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium og fra Opera-Akademiet i København. Udover sit arbejde med kammermusik, har hun sunget mange solistpartier, og arbejdet med de bedste orkestre og dirigenter i Danmark. 


Mere om Aleksandra på www.aleksandra.dk